50-års jubilæum for Hal 1

I anledning af gl. Ørbækhallen’s 50-års jubilæum, inviteres foreninger, kommune og alle interesserede til reception.

Fredag den 1. december 2023 kl. 15.00-17.30

BEMÆRK – Adgang af den gl. indgang mod P-pladsen!

Vi er her vært med lidt godt til ganen og lidt at få slukket tørsten i. Seancen indledes med en kort velkomsttale fra formanden for Ørbæk Midtpunkt – herefter er ordet frit.

Det kunne være rigtig sjovt, hvis nogen fra tiden, hvor man kæmpede for den gl. Ørbækhal og under opførelsen, kunne berige os med nogle anekdoter og historier fra dengang. Der er mulighed for at se billeder, avisindlæg og andet fra Lokalhistorisk arkiv – fremlagt på borde i hallen.

Skulle man ønske at betænke os på dagen, ser vi gerne, at det bliver i form af midler til brug for kunstnerisk udsmykning i centret.
Vi glæder os til et par hyggelige timer sammen med jer .

Mange hilsner
Bestyrelsen for Ørbæk Midtpunkt

Hent invitation (pdf)

All rights © Ørbæk Midtpunkt   |   Website @ INILAB