![]() |
02-07-2018 NY CENTERLEDER – velkommen Peter!
Vi har pr. 1.8.2018. ansat Peter Froh Petersen som ny centerleder i Ørbæk Midtpunkt. Peter er 56 år – kommer fra tidl. lignende stilling i Birkerød Idrætscenter og Roskilde Badene – så erfaringen skulle være på plads. Peter får mulighed for at præsentere sig selv på et brugermøde her i sensommeren, når han lige har haft mulighed for at komme lidt ind i de daglige opgaver først. Invitation kommer i august til alle husets foreninger/brugere. Peter er allerede her i sommer flyttet til Refsvindinge med sin kone – så han er i vort nærområde fra 1.arbejdsdag. Ansættelsen er sket fordi vi får mere og mere at gøre i vor café og køkken, så Dorthe kan ikke blive ved med at nå alle opgaver, som er tilknyttet funktionen centerleder. Desuden vil vi gerne ha’ nogle flere arrangementer til centeret på de tidspunkter, hvor hallerne og mødelokalerne står ledige – så dette bliver også én af Peters opgaver i det daglige. Da Dorthes store force og kompetence ligger i køkkenet, har vi valgt, at hun fortsætter som teamleder i køkkenet – og bliver fritaget for de andre daglige opgaver, som ligger i hallerne m.m. Vi fra bestyrelsen vil gerne takke Dorthe for hendes store indsats i de sidste 2 år, omkring af få centerets daglige funktioner til at fungere, samtidig med, at caféen har øget sin omsætning – flot gået. Dorthe vil stadig fungere som stedfortræder for Peter ved længere fravær som kurser og ferie. Vi glæder os til at byde Peter velkommen til vores organisation – og håber også I alle vil gøre det samme. Til slut vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en dejlig og afslappende sommer – vi ses i august! Mange sommerhilsner Allis Sørensen, Fmd. |